HVORFOR GOD HYGIEJNE?

Et højt hygiejnisk niveau er en væsentlig forudsætning for at kunne opretholde en høj produktivitet. God hygiejne er en væsentlig faktor i moderne animalsk produktion. Ved at optimere den del af management, hvor rengøring og desinfektion indgår, er det altid muligt at øge produktionsresultaterne. Ved at holde antallet af mikroorganismer på et lavt niveau, reduceres risikoen for sygdom og sygdomsudbrud, og produktionsresultaterne forbedres generelt.

Hvis regelmæssig rengøring og desinfektion, samt daglig smittebeskyttelse overholdes, kan indslæbning af smitte til staldene og dermed til dyrene minimeres. Det kræver dog en vis forståelse samt forberedelse af opgaverne, hvis arbejdet skal give ”bonus”. Ved desinfektion forstås, at flader, redskaber m.v. får en behandling, som medfører, at der fjernes sygdomsfremkaldende smittekim i et sådan omfang, at dyrene ikke pådrager sig infektioner ved kontakt med det desinficerede. En rengøring alene er ikke tilstrækkelig.

Ved vask af stalden fjernes kun ca. 90% af smittekimene, dette er langtfra nok til at opretholde et tilstrækkeligt lavt niveau, til næste hold dyr. Derud over anvender alt for få sæbe under rengøringen, dette bevirker at der ikke kan fjernes nok fedtstoffer, proteiner og mikroorganismer, som sidder i disse ”hinder”. Anvendes der ikke sæbe under vasken, er det ikke muligt at fjerne alt skidtet, da vand og fedtstoffer ikke kan arbejde sammen. Ved brug af sæbe bindes vand og fedtstoffer sammen kemisk af sæbemolekylerne.

Alle slags desinfektionsmidler ødelægges, i større eller mindre grad, af organisk materiale. Gødning og foderrester ”forbruger” de aktive stoffer der er i desinfektionsmidlerne, således at desinfektionen bliver mangelfuld eller i værste fald ikke virker over hovedet. Anvendes sæbemiddel nedsættes arbejdstiden i øvrigt væsentligt, da det er sæbestofferne, der gør en del af arbejdet.

Ved vask af stalde og inventar er det vigtigt, at vaskevandet aldrig kommer over 50 °C da proteinstofferne ellers ”brænder” fast. Tomme stalde vaskes med højtryksrenser og selve afskylningen til sidst, foregår med lavtryk og der skal skylles med store mængder vand. I stalde, hvor der går dyr i den anden ende, opsættes vaskedug, således at der ikke sendes aerosoler med skidt og mikroorganismer rundt i stalden til de andre dyr. Til sidst fjernes vandpytter med kost eller skraber, husk at tømme trug og lignende. Desinfektionen foretages umiddelbart efter vasken, således at udtørringsperioden bliver så lang som muligt.

God rengøring og desinfektion bør foretages hver gang en stald er tom. Herved kan smittespredning internt mellem staldafsnit minimeres, eller helt undgås. Ved regelmæssig rengøring og desinfektion mellem hvert hold, minimeres problemer, som måske ikke var så udbredt i det forudgående hold dyr, men som under hygiejneprocessen fjernes helt, således at der ikke ”opbygges” et højt antal kim, som dyrenes immunforsvar har svært ved at klare. En stald, der er grundigt rengjort og desinficeret, giver det næste hold dyr gode muligheder for at komme godt fra start, Det er med til at medicinering kan nedbringes og det giver, dersom det er gjort korrekt, en ”nystalds effekt” som kan måles i kroner og øre. Sker der uforudsete ting i stalden (fodersvigt, ventilationssvigt, problemer med vandforsyningen el. lign.) som er medvirkende årsag til at dyrenes immunforsvar går ned, er det vigtig at antallet af sygdomsfremkaldende kim er lavt.

Når der ofte stilles spørgsmål ved, om det nytter noget med al den hygiejne, er svaret klart ja. Der er indtil flere eksempler på, at produktionsresultaterne er er steget, efter at hygiejneplaner er indført. En tvivlende indstilling til rengøring og desinfektion, sker ofte udfra manglende effekt af det udførte arbejde. Den manglende effekt skyldes ofte svigt under de forskellige desinfektionsopgaver.

Der er en hel række af faktorer, der skal tages hensyn til ved den praktiske udførsel af kemisk desinfektion, for at der kan forventes en brugbar effekt. Det kræver et indgående kendskab til de desinfektionsmidler man anvender og en betydelig omhu ved udførelsen af de forskellige opgaver.

De hyppigste årsager til svigtende desinfektion i praksis er ofte :

1. Anvendelse af forkert middel til opgaven.
2. Manglende kontakt mellem midlet og mikroorganismerne.
3. Manglende viden om eller hensyntagen til at de rette forhold er til stede.
4. Inaktivering af desinfektionsmidlet på grund af en eller flere faktorer.

Det siger sig selv, at der ved sanering bør laves en skriftlig plan, for hvordan hele ”projektet” gribes an. Det vil sige, der bør ligge helt klare retningslinier for, hvornår og hvordan de enkelte opgaver udføres og med hvad. Det er stort set de samme rutiner, der bør beskrives ved rengøring og desinfektion mellem hold eller hver gang en stald er tom.